AFLEVERING AF DIN BRUGTE LEASINGBIL
Du skal som regel aflevere din brugte leasingbil hos den forhandler, som du skal have din nye bil fra. Det kan også være, at du bare skal stille bilen i din virksomhed. Er du i tvivl, så spørg i virksomheden eller send os en mail på bilafhentning@leaseplan.dk.
Uanset hvor du afleverer din brugte leasingbil, er det vigtigt, at du sender en mail til bilafhentning@leaseplan.dk med information om følgende:
- Hvornår din bil kan afhentes
- Hvor din bil kan afhentes med fuld firma navn og fuld adresse på afhentningsstedet
- Hvor nøglerne ligger
- Kontaktperson og telefon nr. til person på afhentningsstedet
Din bil vil blive afhentet snarest muligt efter den oplyste afhentningsdato, senest inden for 3 hverdage.
Du har også mulighed for at købe din brugte leasingbil. Læs mere her.
Huskeliste - det skal ligge i bilen, når du afleverer den:
- Masternøglen og alle andre nøgler til bilen
- Fælge, ekstrahjul, sommer- og vinterhjul
- Andet ekstramonteret udstyr, der hører til bilen
- Mappe med instruktionsbøger og servicehæfte
- Kodekort til nøgle og radio
- Original registreringsattest (både del 1 og 2)
- Eventuel toldattest
- Eventuel kopi af skadesanmeldelse
Brændstofkortet kan du klippe over
Alle de brændstofkort, du har til bilen, kan du roligt klippe over og smide ud. Kortene
bliver automatisk spærret hos LeasePlan.
Er der skader på bilen?
Er der sket en forsikringsskade på bilen, som du ikke allerede har anmeldt, skal du ringe
til os på 3673 8399 eller sende os en mail på forsikringdk@leaseplan.dk
Du må gerne beholde dit private udstyr og tilbehør
Er bilen monteret med privat udstyr eller tilbehør, må du gerne beholde det, hvis du kan
tage det uden at gøre skade på bilen.
Bilen bliver sendt til klargøring og solgt på auktion
Når leasingkontrakten udløber, sender vi bilen til klargøring. Straks efter bliver den
solgt på internetauktion gennem vores forretningsenhed CarNext, som er specialister inden for netop dette område.
Vurdering og afregning af skader
Bilen bliver grundigt gennemgået, inden den sættes til salg. Gennemgangen foretages af en
uafhængig 3. part. Den slitage og de skader, som vi mener er kommet gennem normal brug af
bilen, betaler du naturligvis ikke for. Læs mere i vores "fair, wear and tear"-brochurer, som
du finder på LeasePlan Online (kræver password).
Faktura på skadesbeløb samt link til tilstandsrapport fremsendes separat.
Evt. spørgsmål vedr. skader kan rettes til vores car
remarketing afdeling på 3673 8413.
I tilfælde af uenighed om rapporten har kunden ret til at få lavet en ny tilstandsrapport af en anden uvildig part. Udgifter og arrangering af dette påhviler kunden.
Tilstandsrapporten er din bekræftelse på, at bilen er endeligt overdraget til LeasePlan, i den stand rapporten viser.
