EL-BILERNE KOMMER PÅ GADEN I 2011
Der er i mange år blevet talt vidt og bredt om el-biler, men meget få biler har fundet vej til markedet. 2011 bliver året, hvor dette vil ændre sig.
Af Frank Lundberg, Operations Director, LeasePlan Danmark A/S - 3. januar 2011
I løbet af 2011 vil Peuget, Citröen, Mitsubishi, Nissan og Renault lancere 100% batteridrevne personbiler. Det er en spændende udvikling, hvor LeasePlan vil være markedsførende i rådgivningen af vores kunder om de nye muligheder.
1. Kvartal: Mitsubishi I-MiEV, Peugeot iOn og Citröen C-Zero
Mitsubishi, Peugeot og Citröen har i samarbejde udviklet hver deres fire personers el-bil,
der er klar til levering som de første her i januar 2011. I-MiEV, iOn og C-Zero, som de tre
søstre hedder, er fuldt udstyret med ESP, 6 airbags, aircondition, m.m.
2. Kvartal: Nissan Leaf
Som de næste er Nissan klar med deres meget lovende Leaf. Bilen minder af udseende og i
oplevelse mest som en ”almindelig” familiebil bortset fra den lydløse køreoplevelse.
3. Kvartal: Renault Fluence
I 3. kvartal forventes Renault at være klar med deres første el-bil, Fluence. Her vil der
også være tale om en bil i familie størrelse.
El-bilen er et godt alternativ
Med introduktionen af de nye el-biler er der ikke længere tale om niche-biler, men om
reelle alternativer til benzin- og dieseldrevne biler. Fx blev Nissan Leaf i slutningen af 2010
kåret til årets bil i Europa 2011. En flot hæder, som tilfalder bilen i konkurrence med
markedets ledende benzin og diesel biler.
Leaseplan er din bedste rådgiver omkring el-biler
Hos LeasePlan er vi overbevist om, at el-bilen vil få en vigtig rolle i fremtidens
transportbillede.
Vores anbefaling har hele tiden været at springe de ombyggede versioner over og vente på de
fabriksbyggede.
Med introduktionen af Peugeot iOn, Citroen C-Zero, Mitsubishi i-MiEV og Nissan Leaf er bilfabrikkerne nu klar til at levere.
Det er LeasePlans ambition, at vi skal være erhvervslivets foretrukne partner - også inden for leasing af el-biler. Som en del af strategien har LeasePlan bl.a. samarbejde med markedets førende leverandører inden for infrastruktur, ChoosEV og Better Place.
Leaseplan får leveret 100 Nissan Leaf - Før alle andre
På europæisk plan har LeasePlan og Nissan indgået en aftale, hvor LeasePlan køber flere end
100 Nissan Leaf, som bliver leveret 3-4 måneder før resten af markedet får adgang til
bilen.
Bilerne vil blive leveret i 13 europæiske lande, hvor de vil være en del af et fælles projekt. Projektet indledes i første halvdel af 2011. Gennem projektet vil LeasePlan være de første til at opnå erfaring med de operationelle aspekter i at drive en flåde med batteridrevne biler.
I Danmark vil LeasePlan få leveret den første Nissan Leaf i maj 2011. Vi glæder os allerede til at dele vores første erfaringer med vores kunder og samarbejdspartnere.
Kontakt
Ring til LeasePlans bilrådgivning på 3673 8300.

