REGISTRERINGSAFGIFT
I december 2008 trådte en ny lov i kraft vedrørende forholdsmæssig betaling af registreringsafgift. Formålet med loven er at sikre en ligestilling mellem udenlandske og indenlandske leasingselskaber.
Forholdsmæssig betaling af registreringsafgift giver leasingselskaberne mulighed for at betale registreringsafgift for den periode, hvor bilen er leaset.
Biltyper
Da der ikke betales registreringsafgift af lastbiler, omhandler ændringen alene person- og
varebiler (biler op til 3.500 kg).
Betaling af den forholdsmæssige registreringsafgift
Der er tale om en ren teknisk beregning, hvor LeasePlan betaler registreringsafgift af et
forudsat værditab. Ud over den forholdsmæssige betaling skal der tillægges rente for den
resterende del af registreringsafgiften.
Beløbene betales ved indregistrering af bilen.
Salg af bilen
Vi kan vælge, om vi vil sælge bilen med eller uden afgift. LeasePlan forventer, at vi
sælger alle vores biler uden afgift.
Hvis vi sælger bilen uden afgift, skal køberen betale afgift ved indregistrering af bilen. Dette sker altid ud fra SKATs vurdering af bilen.
Det bemærkes, at staten derfor ikke går glip af et provenu ved forholdsmæssig betaling af registreringsafgiften.
Kontakt
Har du nogle spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dennis Jensen, Commercial Director,
LeasePlan Danmark A/S tlf. 36 73 83 00.

