TEAM RYNKEBY OG BØRNECANCERFONDEN
LeasePlan støtter Team Rynkeby og Børnecancerfonden
LeasePlan vil igen i år sponsorere Team Rynkeby, som d. 14. - 20. juli 2012 vil cykle fra Danmark til Paris
til fordel for Børnecancerfonden. Børnecancerfonden er en privat humanitær organisation,
som blev stiftet ved årsskiftet 1994-95. Fondens formål er at hjælpe børn med kræft i
Danmark.
"Vi vil gerne hjælpe børn, der har kræft"
LeasePlan stiller 6 følgebiler til rådighed på turen, og i år cykler to af LeasePlans
medarbejdere med på turen - vores Operations Director Frank Lundberg og Key Account Manager
Claus Løfberg.
LeasePlans adm. direktør Lars Eegholm, har de seneste to år cyklet med til Paris: "Vi har valgt at støtte Team Rynkeby, fordi de kører for en god sag. Vi vil gerne hjælpe børn, der har kræft i form af bidrag til at styrke forskning i behandlingsmetoder og forbedre vilkårene for de ramte børn og deres familier".
9,7 millioner DKK i 2011
I 2012 består Team Rynkeby af 790 cykelryttere og 170 hjælpere fordelt på 13 danske og fire
svenske hold. De danske hold indsamler penge til Børnecancerfonden i Danmark, mens de svenske
hold indsamler penge til Barncancerfonden i Sverige.
I 2011 indsamlede Team Rynkeby 9,772 millioner DKK til kampen mod børnekræft.
Første gang Team Rynkeby cyklede af sted var i 2002, hvor 11 ryttere kørte de godt 1.250 km til den franske hovedstad og indsamlede 38.000 kr. til Børnecancerfonden.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til få mere at vide om årets tur og tankerne bag hos:
Jørgen Dirksen, direktør i Rynkeby Foods A/S, 2487 0600, e-mail: jd@rynkeby.dk.
Mikkel Tholstrup Dahlqvist, PR-koordinator, 2715 7075, e-mail: mtd@mannov.dk.

