TIL FØREREN

UNDTAGELSER HVOR DET ER TILLADT AT KØRE I EN UDENLANDSK INDREGISTRERET BIL

Der findes følgende undtagelser, hvor det er tilladt for en person med dansk bopæl at benytte en udenlandsk indregistreret bil i Danmark:
 
1. Personer med bopæl i Danmark og arbejde i udlandet
kan få tilladelse til at køre direkte mellem grænsen og den danske bopæl i tidsrummet fredag-mandag (dvs. i weekenden) samt ferier og højtider.

Der må ikke foretages anden kørsel i Danmark ud over denne strækning. Tilladelsen gælder kun privat kørsel, f.eks. vis personen arbejder og overnatter i Sverige mandag-fredag.
 
2. Personer med bopæl i Danmark kan registreringsafgiftsfrit anvende en udenlandsk indregistreret bil, hvis de er ansat i en udenlandsk virksomhed, og hvis firmabilen ikke i væsentligt omfang benyttes i Danmark.

For at afgøre, om udenlandske firmabiler kan undgå at blive registreringspligtige i Danmark, gør SKAT brug af både et dagskriterium og et kilometerkriterium, hvor blot ét af følgende kriterier skal være opfyldt for, at bilen kan benyttes afgiftsfrit i Danmark:

Kriterier for afgiftsfri benyttelse i Danmark

  • Firmabilen inden for en 12-måneders periode ikke er anvendt mindst 183 dage i Danmark (dvs. mindre end 50% om året)

Udenlandsk dag omfatter: Kørsel fra bopæl til udenlandsk arbejdsplads samt udelukkende erhvervsmæssig kørsel i udlandet

Dansk dag omfatter: Kørsel udelukkende i Danmark (både privat og erhvervsmæssig) samt privat kørsel mellem bopæl og udlandet (eller omvendt) samt privat kørsel i udlandet .

  • Firmabilens erhvervsmæssige kørsel udgør flere kilometer i udlandet end den samlede kørsel i Danmark inden for en 12-måneders periode

Kilometer i udlandet: Erhvervsmæssig kørsel i udlandet (den private kørsel i udlandet holdes udenfor). Også erhvervsmæssig kørsel fra bopæl i Danmark til udlandet medregnes i de udenlandske kørte kilometer

Kilometer i Danmark: Saml et kørsel i Danmark. Privat kørsel mellem Danmark og den udenlandske grænse tæller som ikke-udenlandske kilometer. Ansøgning om fritagelse indsendes til SKAT. Tilladelsen fra SKAT gives minimum for en periode på 12 måneder.

Det er virksomheden, der stiller bilen til rådighed, som hæfter for registrerings-afgiften. Er blot én af ovenstående betingelser opfyldt, og opnås der en tilladelse fra SKAT, kan bilen benyttes afgiftsfrit i Danmark, uanset om virksomheden har valgt at købe en firmabil til den ansatte eller lease en bil.
 
Udenlandsk bopæl
Personer med udenlandsk bopæl må gerne benytte deres udenlandsk indregistrerede bil i Danmark, uden at der skal betales dansk registreringsafgift, dog ikke hvis de opholder sig i Danmark i en længerevarende periode.

Personer, som opholder sig i en begrænset periode i Danmark på maksimalt 1 år eller maksimalt 65 dage inden for 24 måneder, kan anvende en udenlandsk indregistreret bil i Danmark uden at betale dansk registreringsafgift.

Det tidsbegrænsede ophold kan f.eks. dokumenteres i form af en udstationeringskontrakt.

Personer, som bor i udlandet, f.eks. Sverige, og pendler dagligt til en arbejdsplads i Danmark, kan ligeledes anvende en udenlandsk indregistreret bil til privat kørsel i Danmark. Det kan enten være en privatbil eller en af virksomhedens indkøbte firmabiler.

Er bilen en af virksomhedens firmabiler, kan bilen dog ikke anvendes til erhvervsmæssig kørsel i Danmark.
 
Dobbelt bopæl
Hvis en person har bopæl i to lande, eller hvis det private og erhvervsmæssige tilhørsforhold ikke er i samme land, anses bopælen for det sted, hvor det private tilhørsforhold er.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en person arbejder i Sverige og har en lejlighed i Sverige, men har hus og familie i Danmark (personen anses for at have bopæl i Danmark).
Det er dog en betingelse, at den pågældende regelmæssigt vender tilbage til sin bopæl eller sit tilhørsforhold.

Hvis det private tilhørsforhold og dermed bopælen er i Danmark, kan personen som hovedregel ikke benytte en udenlandsk indregistreret bil til kørsel i Danmark.

Er det private tilhørsforhold og dermed bopælen derimod i udlandet, kan der gives tilladelse til, at en udenlandsk indregistreret bil benyttes til ikke-midlertidig kørsel i Danmark.

Kilde: Søren Bech, Director, Price Waterhouse Coopers
Telefon: 3945 3343
Mobil: 2373 2145
E-mail: sbc@pwc.dk

TOP 10 FIRMABILER

Er du i tvivl om hvilken firmabil, du skal vælge? Tag et smugkig på de 10 mest leasede person- og varebiler.

Læs mere

RESPECT

I treat others the way I want to be treated

Læs mere

PASSION

I contribute passionately to the success of LeasePlan

Læs mere