AFLEVERING AF DIN BRUGTE LEASINGBIL
Du skal som regel aflevere din brugte leasingbil hos den forhandler, som du skal have din
nye bil fra. Det kan også være, at du bare skal stille bilen i din virksomhed. Er du i tvivl,
så spørg i virksomheden eller send os en mail på bilafhentning@leaseplan.dk.
Uanset hvor du afleverer din brugte leasingbil, er det vigtigt, at du sender en mail til
bilafhentning@leaseplan.dk
med information om følgende:
- Hvornår din bil kan afhentes
- Hvor din bil kan afhentes fra med fuldt firmanavn og fuld adresse på afhentningsstedet
- Kontaktperson og telefon nr. til person på afhentningsstedet
Din firmabil vil blive afhentet snarest muligt efter den oplyste afhentningsdato, senest
inden for 3 hele hverdage.
Du har også mulighed for at købe din brugte leasingbil. Læs mere
her.
Huskeliste - det skal ligge i bilen, når du afleverer den:
- Sommer-/ vinterhjul
- Andet ekstramonteret udstyr, der hører til bilen
- Instruktionsbog og servicehæfte
- Kodekort til nøgle og radio
Huskeliste – det skal afleveres i virksomhedens reception
- Masternøglen og alle andre nøgler til bilen, samlet i et bundt
- Original registreringsattest
- Eventuel toldattest
- Udfyldt afleveringskvittering
Omkostninger ved eventuelle mangler i ovenstående vil blive faktureret til dit firma.
Brændstofkortet skal du klippe over
Alle de brændstofkort, du har til bilen, skal du klippe over og smide ud. Kortene bliver
automatisk spærret hos LeasePlan.
Er der skader på bilen?
Er der sket en forsikringsskade på bilen, som du ikke allerede har anmeldt, skal du ringe til
os på 3673 8300.
Du må gerne beholde dit private udstyr og tilbehør
Er bilen monteret med privat udstyr eller tilbehør, må du gerne beholde det, hvis du kan tage
det uden at gøre skade på bilen.
Bilen bliver sendt til klargøring og solgt på auktion
Når leasingkontrakten udløber, sender vi bilen til klargøring. Straks efter bliver den solgt på
internetauktion gennem vores forretningsenhed CarNext, som er specialister inden for netop dette område.
Vurdering og afregning af skader
Bilen bliver grundigt gennemgået, inden den sættes til salg. Gennemgangen foretages af en
uafhængig 3. part, som udfærdiger en tilstandsrapport.
Den slitage og de skader, som vi mener, er kommet gennem normal brug af bilen, betaler du
naturligvis ikke for. Læs mere i vores "fair, wear and tear"-brochurer, som du finder på LeasePlan Online (kræver password).
Faktura på skadesbeløb samt link til tilstandsrapport fremsendes separat.
Evt. spørgsmål vedr. skader kan rettes til vores Car
Remarketing afdeling på 8873 8500.
I tilfælde af uenighed om rapporten har kunden ret til at få lavet en ny tilstandsrapport af en
anden uvildig part. Udgifter og arrangering af dette påhviler kunden.
Tilstandsrapporten er din bekræftelse på, at bilen er endeligt overdraget til LeasePlan, i den
stand rapporten viser.