TIL VIRKSOMHEDEN

LEASEPLAN HAR FÅET EN EL-BIL

Af Operations Director Frank Lundberg 4. april 2011

/images/da_DK/252X147Vi har hos LeasePlan netop fået leveret vores første el-bil – en Mitsubishi iMiEV. Bilen er købt for, at vi på nærmeste hold kan få erfaringer med en el-bil i hverdagen, og for derigennem at kunne levere en endnu bedre rådgivning til vores kunder inden for el-biler.

 

 

Bilens rækkevidde
Som med konventionelle biler afhænger forbruget af kørestilen. Kører man forsigtigt skulle bilen officielt kunne klare 150 km. Dette kræver, at man benytter aircondition og varme i begrænset omfang. På vores første ture med fuld varme på i den danske vinterkulde har rækkevidden været noget lavere end den officielle.

Batteriet er at typen lithium-ion, som vi kender fra mobiletelefoner. Hver gang bilen har været benyttet kobles den blot til en almindelig stikkontakt. Er batteriet helt tomt tager en opladning 8 timer. Når den første Quick Charge i næste måned bliver opsat i København (ved Landgreven) vil man kunne oplade bilen til 80% på blot 30 minutter.

El-bil til 4 voksne
De udvendige dimensioner er som en minibil på størrelse med Toyota Aygo eller Suzuki Splaz. På trods af bilens beskedne udvendige størrelse opleves bilen som lys og rummelig. 4 voksne befinder sig således fint tilrette i bilen. Bagagepladsen er dog beskeden med et bagagerum på 235 liter.

Køreoplevelse med el-bilen
Det mest bemærkelsesværdige ved bilen er det lave støjniveau. Bilen kører fuldstændig lydløst, og man oplever kun en let hjul- og vindstøj ved høj fart.

På grund af det lave støjniveau oplever man at man hurtigt kommer til at køre for stærkt ved bykørsel. Dette skyldes, at bilen er utrolig hurtigt fra start. El-motoren har sin fulde effekt tilgængelig fra stilstand. Dette kan virkelig mærkes i byen hvor man er blandt de hurtigste

El-bilen opfylder de flestes transportbehov
Vores første oplevelser af bilen er, at den vil opfylde 90% af danskernes daglige transportbehov. Med den beskedne udbredelse af ladestandere kan el-bilen endnu ikke klare en tur til Jylland. I det daglige vil den dog opfylde langt de flestes transportbehov.

Beskatningsgrundlag
Beskatningsgrundlaget på en Mitsubishi iMiEV starter fra kr. 279.411

KONTAKT
Kontakt LeasePlans bilrådgivning for nærmere information tlf. 3673 8300.