Mød den nye Audi A4
Den nye Audi A4 er landet på det danske marked, og selvom den har mange ligheder med de tidligere modeller, skiller den sig positivt ud. Den nye Audi A4 imponerer bl.a. med fantastiske køreegenskaber og et lækkert design.
”Never change a winner”. Sådan kunne Audi have tænkt ved lanceringen af den nye A4-model, der siden 1972 er solgt i mere end 12 millioner eksemplarer.
Nu er 9. generation af Audi 80/4 landet på det danske marked. Og selvom den nye model på afstand ligner forgængeren, ser man på nært hold, at den har fået langt mere pondus.
Den nye Audi A4 bringer nemlig helt nye standarder for kvalitet og køreegenskaber og skiller sig samtidigt ud med sit lækre design.
Udstyr
Den nye Audi A4 tilbydes i to forskellige udstyrsniveauer: Basis og Sport.
Begge udgaver imponerer med en rummelig kabine og en flot finish, og allerede i Basis-udgaven får man udstyr som fx:
- Klimaanlæg
- Bluetooth interface
- 3-eget multifunktionslæderrat
- Xenon plus
- Varme i forsæder
- 16 el. 17” alufælge (modelafhængigt)
Vælges Sport-udgaven får man derudover bl.a.:
- 17” alufælge i 5-eget design (225/50 dæk)
- Blanke rudelister
- Afgangsrør i krom
- Tagræling i krom (Avant)
- Sportssæder foran i stof-”system”
Motorvarianter
Audi A4 byder på følgende motorer:
- 2,0 TFSI benzin 190 HK
- 2,0 TDI diesel 150 HK
- 2,0 TDI diesel 190 HK
- 3,0 TDI diesel 218 HK
- 3,0 TDI diesel 272 HK
Køreoplevelsen
Vi har haft lejlighed til at testkøre to varianter af den nye A4-model. En 2,0 TDI 150 HK i Limousine-udgave og en 190 HK S-tronic Avant. Konklusionen er entydig: Den nye generation af A4 er den bedste hidtil. Designet er strammet op, og indvendigt er kabinen gjort mere rummelig og lækker.
Begge modeller byder på fantastiske køreegenskaber, der synes friskere end i forgængerens. Standardudstyret er fint, dog føles sæderne en anelse slappe, og der mangler noget støtte, ligesom navigation også savnes.
Beskatningsgrundlag
Beskatningsgrundlaget starter fra kr. 366.150 + levering for en 1,4 TFSI i benzin- og Limousine-udgave (sedan).
Vi forventer, at de mest efterspurgte modeller bliver dieseludgaverne med 150 og 190 HK i Basis-udgaven. For ca. 22.000 kr. ekstra fås Sport-versionen.
Kontakt
Kontakt LeasePlans bilrådgiving for yderligere information på 3673 8300
Konklusionen er entydig: Den nye generation af A4 er den bedste hidtil. Designet er strammet op, og indvendigt er kabinen gjort mere rummelig og lækker.